|
Gourmetaften hos Kristian den 12. januar
2008 kl. 17.00.
Så er vi igen alle fem samlet til
gourmetaften. Denne gang i Næstved hos Kristian.

Som altid mødes vi af et veldækket bord.

I anledning af at Ceres bryggeriet i
Århus lukker, har Anders også taget grav-øl med, hvilket
dog ikke helt behager århusianeren og AGF fan Martin.

Småsnakken inden vi for alvor går i gang.

Forretten er en dejlig fiskeret.
Torskefilet på bagte auberginer og med rød karrysauce.

Hertil et glas hvidvin 'Verdicchio'.

Kokken
havde rullet sig ud og lavet
forårsruller med fyld af rejer, blæksprutter og
muslinger. Her præsenteret af værtsparret Kristian og
Karen. Kokken havde vist fået hjælp af sin kone.

Et stort fad lækrer sprøde forårsruller.

Skål - forrårsrullerne skylles ned med en
'A-Mano' (fra Phillipson vine), mens gourmeternes nye
'hoffotograf' skyder løs med sit nye digitale
spejlreflekskamera.

Mens de voksne guffer i sig, leger Kim og
Ellen godt med hinanden. Ellen var kommet med på
dispensation. Det normale er, at kun medlemmer af
Gourmeterne eller boende på matriklen deltager.

Næste ret er en Risotto med champignon og
kylling. Selvfølgelig lavet med rigtige risotto-ris,
smør og parmesan - en lækkerbidsken for såvel voksne som
børn.

Skål! Martin, Kristian, Christian og
Anders.



Til
risottoen drak vi en flaske 'Montepulciano d'Abruzzo',
som Kristian ser ud til at nyde.

Hoffotografen skylder løs, mens Anders
kigger på.

Herefter følger en dejlig salatblanding.
Et godt indslag der lige giver lidt luft. Meningerne var
lidt delte, men da der var bacon i og brød til, fik alle
en god portion.
Diskussionen gik på om brocolli smager
bedst rå, som i dette tilfælde, eller bagt i en ovn med
rigeligt med ost. Anders og Anders repræsenterede hver
sit yderpunkt i den debat.

Til salaten en flaske 'Z-vin' som beton
Anders havde med. Bemærk at Anders altid vil have
'tandsmør' på brødet.

Mens Anders, Anders og Martin venter på
næste ret, har Kristian travlt i køkkenet. Her med at
jævne sovsen. Her kigger hoftotografen kokken over
skulderen, mens sovsen synger sangen ”på det jævne, på
det jævne”.

Næste ret er fasaner - Martin gafler som
altid til sig - med salat og ...

... dampende varme kartofler og
gulerødder. Denne salat nr. 2 var et hit hos Beton
Anders – og han måtte have hele fire gange!

Vi drak en flaske italiensk 'Aldiano'
til. Igen en god Montepulciano d'Abruzzo, der kan købes
i Føtex på tilbud til 49,- kr.

Martin havde taget en ekstra flaske vin
med, som han havde fundet dybt nede i kælderen. En
'Château Jegonlac' årgang 1987. Spændende at prøve om en
20 år gammel vin stadig kan drikkes. Der var fordampet
en del vin gennem årene og proppen var så mør, at den
smuttede ned i flasken ved åbningen. Ved smagningen
viste det sig, at vinen har toppet for mange år siden.
Dog var den fortsat drikkebar, men uden nogen særlig
nydelse. Hvad kan man lære af det? Jo, drik vinene inden
de bliver for gamle.

Jamen fasanerne kommer rundt en gang
mere.

Christian skyder løs, mens Martin er ved
at være mæt.

Ellen er kommet i nattøjet og Kim er ved
at være træt.

Vi slutter af med kaffe og kager, såvel
honningkage som Specier med nougat. Kristian mente godt
nok, at Specierne havde fået lige i overkanten, men
Christian kunne alligevel ikke holde sig fra dem.

En vellykket aften for Kristian.

Nåh ja, det kom vi igennem.
|